Farveller og hejsa

Nu sidder jeg her i flyveren, og det er doed kedeligt,  de fleste folk er lige vaagnet op fra deres lur, og laeser eller hvad de nu kan finde paa. Saa jeg besluttede mig for at hive baerbaren frem, og skrive lidt.

For ikke saa mange timer siden sagde jeg farvel til Amerika, og alt tilhoerende, den sidste dag der var nok min anden underligste dag i mit liv, set bortset fra dagen foer jeg tog afsted til USA.

Men mine nok sidste 2 dage sagde jeg farvel til alle de mest bekendte, og det var underligt. 

Jeg havde slet ikke lyst til at sige farvel til nogen og her stod jeg og sagde farvel til saa mange.

Men jeg maa sige at det blev haardest da jeg sagde farvel til min “familie” som stod i Brady (vaertsbor) og Diane (vaertsmor) i lufthavnen, og jeg maa indroemme at der kneb jeg da en lille taare, for det var en familie der havde taget saa godt af mig, og fik mig til at foele at jeg var blevet en del af familien.

Saa nu sidder jeg og forestiller mig hvordan Danmark nu kommer til at blive naar jeg kommer hjem, jeg ved godt der nok ikke er sket det helt revolutionerende, men forhaabentlig har folk foraandret sig, og det bliver sjovt at se til hvad. Jeg er saa glad for at der er saa mange mennesker i lufthavnen til at modtage mig, jeg kan slet ikke vente!

Men nu maa man skifte ordforraadet over i dansk igen, og der bliver vel nok til en del tungetwisters (der var en ) Men det bliver sjovt at opleve.

 

Her er saa nogle billeder fra turen fra Chicago til Frankfurt.

 

 

 

Nu er jeg i luften over Storbritanien, og jeg faar flere og flere sommerfugle i maven, og det er endnu vaerre da jeg har absolut intet at lave, da jeg er blevet traet af at spise slik, og “Fool’s Gold” er i tv’et for 3 gang. Saa den staar paa at PROEVE at sove og hoere musik paa min Ipod, som jeg har hoert saa meget paa at mine orere er ved at falde af.

Saa det bliver til at kigge paa det lille mini tv som er i nakkestytten paa manden foran mig, og jeg har indstillet kanalen paa en GPS, og hvor man kan se hvor hurtigt man flyver, hvor hoejt man er og hvor mange timer man har vaeret i luften, og at kigge paa det er nok lige saa spaendende som at se graesset gro. Naeste gang jeg skriver bliver forhaaentligt i Frankfurt FluGhAfeN! 

 

Nu sidder jeg saa her i Frankfurt lufthavn, og foej for en ulaekker lufthavn! Alt er gammelt, her lugter af urin, og folk taler tysk til en. Fy for pokker. naa men nok om det. Der er plus minus 5 timer til at jeg ser alle de dejlige danske statsborgere igen. Og jeg slet ikke vente mere. Jo hurtigere jeg kommer vaek fra den her pisoar  jo bedre!

 

Jeg kan ikke ugive det her lige med det samme da det koster 8 euro i timen i den her lorte lufthavn at gaa paa internettet. Men det kommer nok, vi ses lige om lidt!